23948sdkhjf

Pas på markedsføringen på Black Friday

Forbrugerombudsmanden har særligt fokus på den måde netbutikker reklamerer på
Sådan lyder det nu fra internetbutikkernes organisation, Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH.

Black Friday er den store handelsdag, hvor butikker verden over giver særligt store rabatter på en lang række varer. En tradition, der med lynets hast har bredt sig fra USA til resten af verden over de seneste år. Black Friday er den sidste fredag i november - det vil i år sige den 24. november.


Dyrt at overtræde reglerne

Vi har her på Leder Idag.dk med jævne mellemrum beskrevet reglerne for markedsføring. I forhold til rabatter blandt andet med artiklen om en dealsite, der fik en bøde på 50.000 kroner og fik konfiskeret sin fortjeneste, for at overtræde reglerne. Eller artiklen om en kæde, der trinvist nedsatte priserne , men blev ved med at angive den oprindelige pris som "før-prisen".
Og selv om Black Friday oprindeligt udsprang fra fysiske butikker, der holdt nat-åbent den dag, har fænomenet herhjemme først og fremmest bidt sig fast hos netbutikker, der naturligvis har let ved at holde åbent hele natten.

Ændret og skærpet
Men i forbindelse med Black Friday sidste år tog Forbrugerombuds- manden fat i en række sager om realiteten bag markedsføring af "rabat".

Og selv om resultatet af de undersøgelser ikke er offentliggjort endnu, forventer Tina Morell, der er chefkonsulent i FDIH, at Forbrugerbudsmanden også i år vil have særligt fokus på, om reglerne overholdes. Reglerne er nemlig i mellemtiden også blevet strammet op og defineret tydeligere:

- Reglerne for prismarkedsføring er blevet skærpet. Så jeg opfordrer alle til at tjekke, om de overholder reglerne, lyder hendes opfordring til netbutikker og andre, der vil markedsføre sig særligt på Black Friday.

Hvad er tidligere pris
Det drejer sig i særlig grad om at være opmærksom på, hvordan man må fremstille en rabats størrelse i forhold til en tidligere pris på en vare.

Det gælder først og fremmest om varen kan siges at have haft en normal-pris inden rabatten - altså hvor lang tid varen skal være solgt til en højere pris, end den har under rabatperioden.

Men samtidigt skal man også passe på med tilbud, der optræder for ofte - for hvis en vare meget ofte er sat ned eller er på tilbud, kan man ifølge de nye regler ikke tale om en højere "normalpris".

Det gælder også hvis en vare sættes trinvist ned over en periode. Her kan man ikke blot blive ved med at henvise til den højeste pris, som den en rabats størrelse relateres til, som man kan læse i et af eksemplerne fra boksen øverst til højre.

Hjælp dine kolleger

Del artiklen på LinkedIn, Facebook, Twitter - klik på logoerne herunder.
Foreningen for Dansk Internethandel har lavet en grundig oversigt over de nye markedsføringsregler i forhold til behovene i landets netbutikker, som alle kan gå ind og læse. Oversigten findes her .




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093